Svedjebrug er den mest primitive form for landbrug, hvor man afbrænder et stykke skov og derefter dyrker jorden i nogle få år. Svedjerug er velegnet til at bage rugbrød og pumpernikkelrugbrød af. Og kan blandes med hvedemel til boller.

Næringsstoffer
Kornet bliver sået i asken, som er fuld af næringsstoffer og fri for ukrudt. Man kan derfor høste et højt udbytte. Efter nogle år vil jorden være udpint for næringsstoffer, og der vil igen vokse en masse ukrudt op. Hvorfor man afbrændte et nyt stykke skov og begyndte forfra. I Sverige og Norge blev denne dyrkningsform praktiseret helt op til 1900-tallet

I arv
For nogle år siden fandt man på næsten mirakuløs vis levedygtige kerner af svedjerugen. Det skete i et gammelt norsk kornlager, hvor nogle få frø lå gemt i tømmerkonstruktionen. Rugen var helt uforædlet, og har været gået i arv fra bonde til bonde, fra far til søn siden oldtiden. Det er dette korn, der nu bliver dyrket på Falslevgård.

Vinterrug
Svedjerug er en vinterrug, der inden høst i august bliver 220 – 240 cm høj. Kornene en meget små.

Brød
Pompernikkelbrød bagt af svedjerugmel en nydelse, som man kan blive forfalden til. Kan med fordel anvendes både til rugbrød og sammen med hvedemel i boller m.m. Har en meget fin rugsmag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *